Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores skole

Vi ønsker at være den stærke lokale folkeskole, med fokus på værdierne: Sammenhold, fællesskab, faglighed og mangfoldighed. 

Vi er bevidste om skolens position og ansvar i det lokale fællesskab. På Højen Skole er vi stolte af vores meget høje elevtrivsel, da vi altid har det enkelte barns trivsel og udvikling i fokus.
Vi driver skolen efter folkeskoleloven og folkeskolens formålsparagraffer, samt Vejle Kommunes børne- og ungepolitik.

Højen Skole blev etableret i 1964. Der er dog sket en del siden og vores bygninger har gennemgået løbende moderniseringer. 
Vi er ca. 140 elever fordelt på ét spor - Fra 0.-6. klasse. Skolen har ca. 20 medarbejdere, fordelt på lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, teknisk- og administrativt personale, samt skolens ledelse. 

Højen Skole er omkranset af store, grønne arealer. Disse er en stor gave for både børn og voksne, da det giver rig mulighed for leg og bevægelse. Derudover har vi også adgang til Højen bys Multihus - Det bruges flittigt i både skole og SFO. 

Lidt om forældretilfredshedsundersøgelsen 2023.

Der er i 2023 gennemført en landsdækkende undersøgelse af forældrenes tilfredshed med landets skoler og SFO'er.

Den samlende tilfredshed med skolen er 4,3 (på en skala var 1-5) og den samlende tilfredshed med SFO'en er 4,4 (på en skala var 1-5).  Vi er rigtig glade for, at forældretilfredsheden er rigtig høj på Højen Skole - både i forhold til skoledelen og SFO'en.


Forældretilfredsheden på Højen Skole er højere end resultaterne i både Vejle Kommune og Danmark i forhold til alle de spørgsmål, der besvares.

 

Dokumenter

Forældretilfredshedsundersøgelse 2023

Shape Created with Sketch.