Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elevrådet

Elevrådet er elevernes stemme og talerør på skolen. 

Igennem elevrådet har eleverne mulighed for at få indflydelse på deres hverdag.

Fra 3. klasse vælger eleverne 2 repræsentanter i hver klasse samt en suppleant til elevrådet.

Elevrådet beskæftiger sig med opgaver, der har betydning for eleverne på skolen. Det kan eksempelvis være at sætte regler for brugen af Multibanen, være ansvarlige for en madbod, eller hvordan der kan laves kampagner på skolen, så eleverne medvirker til, at skolens toiletter holdes rene.

Elevrådet kan komme med indsigelser og kommentarer til principper og strategier, der arbejdes med i personalegruppen eller skolebestyrelsen. Elevrådet på Højen Skole har bl.a. arbejdet med skolens antimoppestrategi og Det forpligtende samarbejde mellem skole og hjem.

Elevrådets repræsentanter skal sammen finde ud af, hvordan de overfor de andre elever, det pædagogiske personale og skolens ledelse gør opmærksom på sig selv, og de ting elevrådet arbejder med.

Elevrådet vælger en formand samt en næstformand, der deltager i skolebestyrelsens møder. Ad den vej kan man få emner, der er af interesse for skolens elever, bragt op på skolens bestyrelsesmøder.