Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kommunikation på AULA

I Vejle Kommune bruger vi AULA til kommunikation mellem skole og hjem. 

Det er altså på Aula, I modtager nyt fra skolen. Det kan både være som private beskeder og via opslag på forsiden.

Det er også via AULA, at I fraværsmelder jeres barn, både ved sygdom men også ved planlagt fravær af kortere varighed. 

I kommunikationen på AULA forventer vi en dialog baseret på tillid og respekt. Med andre ord forventes altid en ordentlig omgangstone fra såvel skole som hjem. 

Vi anbefaler, at du kigger ind på Aula hver eller hver anden dag.

Du kan logge på aula.dk eller hente Aulas app til Android eller iPhone. 

På Aula.dk skal du bruge dit UNI-login eller MitID til at logge ind.

Da lærerne og pædagogerne i løbet af skoledagen varetager flere forskellige opgaver, må man forvente en svartid. Vi forsøger som udgangspunkt at besvare alle henvendelser hurtigst muligt.

I er altid velkomne til at ringe til skolens kontor på 76 81 40 00 og give en besked, der kan bringes videre.

Hvis du har spørgsmål til Aula, vil vi bede dig kontakte skolens kontor eller dit barns kontaktlærer.